0,00 DKK - 0 vare(r) Vis kurv
Handelsbetingelser

Nedenstående handelsbetingelser gælder for alle leverancer fra LetUsPrint.com

Virksomhedsoplysninger
LetUsPrint.com A/S
Tomsagervej 2
8230 Åbyhøj
Danmark
CVR: 25471776
Telefon: 87 33 30 10
Email: support@LetUsPrint.com

Bank: Vestjysk Bank A/S
Reg. nr: 7650
Konto nr.: 0001396691

LetUsPrint.com er en del af Harboe Skilte A/S.
Når du afgiver bestilling hos LetUsPrint.com, accepterer du de generelle nedenstående handelsbetingelser gældende for denne hjemmeside. Hvor andet ikke er specificeret følger vi købelovens almindelige regler.

Bestilling
Du kan kun bestille varer via vores website. Hvis du har forespørgsler til varer, som ikke er på siden, er du velkommen til at kontakte os.

Priser
Alle priser på LetUsPrint.com er ekskl. moms. Priser på ordreproduceret print-produkter forudsætter at kunderne uploader en klargjort tryk-klar PDF printfil baseret på de respektive design vejledninger, der kan downloades ved flertallet af vores produkter.

Ekspeditionsgebyr
Alle vores ordre tillægges et ekspeditionsgebyr på DKK 75,00, som dækker vores håndtering af ordren. Håndtering af ordre indholder blandt andet tjek af ordredata herunder fil-tjek, ordre ekspedition, status e-mails, faktura, bogføring og udsendelse af evt. rykker.

Betaling
LetUsPrint.com A/S modtager betaling med Dankort, VISA/Dankort, Mastercard, Maestro, JCB og American Express.
Alle dine kortoplysninger krypteres med den såkaldte SSL (Secure Socket Layer) protokol. Det betyder, at uvedkommende ikke kan aflæse dit kortnummer eller andre informationer under transaktionen med kortindløseren.

SecurePay: Som følge af et nyt EU-direktiv (juni 2016) for at mindske svindel ved internethandel, har shoppen fået implementeret et nyt sikkerhedstiltag. Denne sikkerhed resulterer i at betalinger over et vist beløb, som er foretaget med internationale kort, så som VISA og Mastercard, skal godkendes af kunden via en éngangskode sendt på SMS. Kunden skal indtaste koden i browseren og kan herefter gennemføre købet. Kunder, der ikke har gennemført en 3D Secure betaling før, skal finde deres NemID frem for at blive godkendt. Efter godkendelse med NemID er kunden oprettet og vil fremover få tilsendt éngangskoder på SMS.

Da vi hos LetUsPrint.com A/S udelukkende handler med ordreproducerede varer eller skaffevarer vil ordrebeløbet blive trukket på din konto når du lægger en ordre på www.LetUsPrint.com. Der kan aldrig trækkes et større beløb end det, du har godkendt ved købet.

Som virksomhed, forening eller institution kan du anmode om at blive oprettet som kontokunde. Som kontokunde vil du modtage faktura med betalingbetingelser 8 dage netto fra dato for afsendelse af varen. Ansøg her: Bliv kontokunde hos LetUsPrint.com A/S

Gebyr på internationale kreditkort
Betalinger med Dankort bliver ikke pålagt gebyrer.
Betalinger med internationale kreditkort bliver pålagt et gebyr på 1,50 % af købsbeløbet, hvis kortet er udstedt i Danmark, og 2,90 % hvis kortet er udstedt uden for Danmark. Betalinger med JBC bliver pålagt et gebyr på 3,75 % af købsbeløbet. Gebyret dækker den faktiske pris, vi, som butik, betaler for at få indløst kortbetaling hos Nets (PBS). 
LetUsPrint.com videre fakturerer kun det beløb, der opkræves os. Der er IKKE nogen del af beløbet, som tilfalder LetUsPrint.com A/S.

Levering 
Vi benytter normalt UPS eller Post Danmark. Ved større forsendelser sker forsendelsen med fragtmand. LetUsPrint.com forbeholder sig retten til at vælge forsendelses metode og leverandør uanset hvilken metode kunden har valgt.
Leveringstiden kan være længere i forbindelse med helligdage, LetUsPrint.com’s leverandørers ferieperioder og fejlleverancer fra leverandører. Er en vare forsinket, vil bestilleren få besked via e-mail eller telefon. Leveringstiden til ikke bro-faste øer kan også være længere end de på siden angivede leveringstider.

Standard leveringsbetingelse
Ved "fortovskant". Er der særlige ønsker til levering, skal dette oplyses ved bestilling. Ekstra omkostninger må påregnes i forbindelse med afvigelser fra vores standard leveringsbetingelser.

Dine produkter bliver ikke altid sendt sammen
Ved bestilling af flere produkter på én ordre bliver de ikke nødvendigvis sendt sammen. Derfor kan der være forskellige leveringstider på dem, og bestilleren får en ny mail, hver gang vi har nyt om leveringen af et produkt.

Forsinkelser 
Indtræffer forsinkelser, er bestilleren kun berettiget til at ophæve aftalen, såfremt han samtidig med aftalens indgåelse har præciseret betydningen af, at levering sker på nøjagtig bestemt tid, og at han af LetUsPrint.com har fået tilkendegivelse om at dette kan overholdes. 
Logovand: Såfremt leveringstiden overskrides, har bestilleren ikke ret til at ophæve købet, når leveringstiden er overskredet med mindre end 14 dage. I øvrigt henviser vi til vores produktionsplan af logovand, som du finder ved det enkelte produkt.

Fragtskader
Modtages en pakke, hvor emballagen er synligt beskadiget, bukket, hullet eller trykket skal denne modtages med forbehold eller modtagelse nægtes. Venligst informer os med det samme i tilfælde af synlige fragtskader på support@LetUsPrint.com - gerne med billeder som dokumentation. Ordren sættes derefter på ny i produktion, og der må forventes en leveringstid på ca. 14 dage. Ved ikke synlige fragtskader, altså hvor indholdet er skadet, skal dette meddeles til support@LetUsPrint.com inden for 7 dage. Overholdes dette ikke, frafalder reklamationsretten.

Fortrydelsesret 
De varer, du køber på www.LetUsPrint.com, er enten ordreproducerede varer eller skaffevarer. Det betyder, at varen produceres eller hjemtages efter dine ønsker. Der er derfor IKKE nogen fortrydelsesret. Hvis du mod forventning har fortrudt dit køb, kan vi desværre ikke give dig pengene retur, da produktet allerede er bestilt / sat i produktion senest dagen efter bestilling.   
  
Reklamationsret 
Efter købeloven gives der reklamationsret i 24 måneder på alle varer. Reklamationsretten betyder, at du som kunde kan klage over fejl og mangler ved produktet, som er opstået i op til 24 måneder efter købet. Det er dog en forudsætning, at disse mangler ikke er opstået som følge af fejlagtigt brug af produktet, eller anden skadeforvoldende adfærd, der har medført fejl eller manglen. Du skal reklamere inden rimelig tid efter, at du har konstateret fejl eller manglen. Du kan som forbruger kræve omlevering af varen, såfremt reklamationen er berettiget, og omleveringen ikke medfører urimelige omkostninger for LetUsPrint.com, eller på anden måde er umulig.
Hvis du ønsker at reklamere over et produkt, skal du henvende dig på support@LetUsPrint.com.

Kreditering/returnering
Returnering vil ikke være mulig for ordreproducerede varer.
Returnering af skaffevarer kan kun finde sted efter forudgående, skriftlig aftale med LetUsPrint.com A/S i hvert enkelt tilfælde. Evt. returnering af skaffevarer skal ske franko i ubrudt, ubeskadiget emballage til LetUsPrint.com. Evt. kreditering sker med fradrag af LetUsPrint.com afholdte omkostninger.

Klageadgang
Ønsker du, efter først at have været i dialog med os, at klage over udfaldet af din reklamation, kan du rette henvendelse til:
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Center for klageløsning, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby, Tlf.: 4171 5000, cfk@kfst.dk. 
Læs mere om, hvordan Center for Klageløsning hjælper dig.
Her opretter du din sag - klagonline.forbrug.dk. 

Persondatapolitik:

For, at du kan indgå aftale med os på LetUsPrint.com, skal følgende oplysninger opgives:

Navn
Adresse
Telefonnummer
E-mail adresse

Vi foretager registreringen af dine personoplysninger med det formål at kunne levere varen til dig.
Personoplysningerne registreres hos LetUsPrint.com og opbevares i fem år, hvorefter oplysningerne slettes.
Når der indsamles personoplysninger via websitet, sikrer vi, at det altid sker ved afgivelse af dit udtrykkelige samtykke således, at kunden er informeret om, hvilke oplysninger, der indsamles og hvorfor.

Kun ansatte ved LetUsPrint.com har adgang til de oplysninger, der registreres om dig. Vi opbevarer ikke kundeoplysninger krypteret. Vi transmitterer ikke kundeoplysninger krypteret. Oplysninger afgivet til LetUsPrint.com videregives eller sælges på ingen måde videre til tredjemand, og vi registrerer ingen personfølsomme oplysninger. Som registreret kunde hos LetUsPrint.com, har du altid ret til at gøre indsigelse mod registreringen. Du har også ret til indsigt i, hvilke oplysninger, der er registreret om dig. Disse rettigheder har du efter Persondataloven og henvendelse i forbindelse hermed rettes til LetUsPrint.com via e-mail support@LetUsPrint.com.

Cookies
Læs her om vores brug af cookies: Cookies på LetUsPrint.com

Logstatistik
LetUsPrint.com bruger en logstatistik, hvilket betyder, at et statistik-system opsamler information, som kan give et statistik billede af, hvor mange besøgende vi har på websitet, hvor de kommer fra og hvor på websitet det forlades mv. Logstatistikken anvendes kun med det formål at optimere websitet og dets funktionalitet.

Ophavsret  
Fotos, grafik, illustrationer og tekst materiale på denne hjemmeside tilhører LetUsPrint.com og er underlagt beskyttelse i henhold til ophavretsloven og må ikke anvendes i strid hermed. Overtrædelse heraf kan medføre krav om fogedforbud såvel som krav om erstatning, vederlag og godtgørelse. Endvidere forbeholdes øvrige rettigheder i henhold til anden relevant immateriel lovgivning tillige med rettigheder i henhold til markedsføringsloven. Skitser, layout, rentegning, tekstforslag, skabeloner o.l. uanset med hvilken teknik disse er fremstillet tilhører LetUsPrint.com, og må ikke uden skriftlig godkendelse overlades til tredjemand.

Forbehold ved Indlevering af eget motiv (Upload af produktionsfil)
Hvis du ønsker, at få produceret et motiv leveret af dig, er det dit eget ansvar, at have den nødvendige tilladelse til reproduktion af det leverede materiale. LetUsPrint.com har intet ansvar for manglende hjemmel til reproduktion, mangfoldiggørelse eller udgivelser af skrift, tegninger, mønstre, illustrationer, tekster, varemærker, andre forretningskendetegn og øvrigt vareudstyr herunder formgivning eller andet, der kan være underkastet tredjemands rettigheder. Pådrager LetUsPrint.com sig ansvar overfor tredjemand i anledning af din manglende hjemmel, til udnyttelse af tredjemands tilkommende rettigheder, holder du LetUsPrint.com skadesløs for et sådan ansvar. 
LetUsPrint.com forbeholder sig retten til ikke, at producere dine motiver såfremt LetUsPrint.com er i tvivl, om det strider mod lovgivning, eller kan virke stødende for nogen. 
LetUsPrint.com forbeholder sig retten til ikke at producere dine egne motiver såfremt, det af LetUsPrint.com vurderes, til at være i for dårlig kvalitet. I dette tilfælde vil vil bestilleren få besked via e-mail eller telefon.
Indleveret materiale vil ikke blive set af andre end medarbejdere hos LetUsPrint.com og evt. underleverandører, til LetUsPrint.com, uden dit samtykke.  

Forbehold for priser og ordrebekræftelse, størrelse og farvegengivelse
Der tages forbehold for udgåede varer, tastefejl, systemfejl, prisfejl og -ændringer, ligesom vi forbeholder os ret til at annullere ordrer, vi ikke kan ekspedere grundet disse vilkår. Mailen der modtages efter at en ordre er gennemført er således alene en kopi af indkøbskurven, og ikke LetUsPrint.com´s accept på, at handlen gennemføres.
Vi tager forbehold for mulige afvigelser hvad angår farver gengivet på hjemmesiden. Vi forsøger udelukkende at publicere naturtro billeder, men billedfarverne kan variere fra skærm til skærm.

Forbehold for oplag, format og farvegengivelse
Der tages forbehold for:
Det aftalte oplag må variere med +/- 5%.
Formatafvigelse på +/- 2 %
Farveafvigelse på +/- 5%.
Såfremt der ønskes en nøjagtigere farver, skal der fremsendes ønsket farveprøve eller farveprint. 
Endvidere tager vi forbehold for mulige afvigelser hvad angår farver gengivet på hjemmesiden. Vi forsøger udelukkende at publicere naturtro billeder, men billedfarverne kan variere fra skærm til skærm.

Sidst opdateret September 2017