0,00 DKK - 0 vare(r) Vis kurv
Produkter

Vejledning til levering af tryk-klar PDF printfil

Filtype:

PDF-fil (.pdf) - Portable Document Format

Størrelse:

En tryk-klar PDF-fil skal som udgangspunkt leveres i det præcise mål (1:1) for den vare du har bestilt. På storformat produkter som fx outdoor bannere, facadereklame, reklameflag mv. anbefaler vi at den tryk-klare PDF fil leveres i størrelse 1:10.
Vi kan modtage PDF-filer på op til 200 mb.

Fonte/skrifttyper:

Alle filer skal uploades som vektorbaseret grafik. Vektorbaseret grafik er filer, som består af kurver. 
Det betyder at alle fonte, skrifttyper skal outlines inden pdf-filen genereres.

Opløsning:

Produkter der skal ses fra en stor afstand som fx Outdoor bannere, roll-up, beachflag, beachbanner, reklameflag, event flag og Sky Dancer, kan uploades i følgende opløsning i størrelse 1:1:
Betragtningsafstand på mellem 2 og 4 meter: Minimum 65 dpi
Betragtningsafstand på over 4 meter: Minimum 25 dpi
Betragtningsafstand på over 20 meter: Minimum 15 dpi

Øvrige produkter som printes digitalt skal have en opløsning på minimum 150 dpi i størrelse 1:1.
Plakater som trykkes i offset skal have en opløsning på minimum 300 dpi i størrelse 1:1.

Farver:

De tryk-klare PDF filer skal i de fleste tilfælde leveres i CMYK-farver. Enkelte produkter skal leveres i Pantone farver. Se præcis information ved hvert produkt. For ønsket om at ramme en specifik farvelighed, bedes du oplyse os om nummeret på jeres Pantone farver. Vi tager dog forbehold for farvekonvertering og farvelighed, da ikke alle Pantone farver kan konverteres til CMYK farver, og samtidig kan den samme farve syne forskelligt alt efter materialet, der printes på. Reklamationer vedrørende farve-konvertering fra Pantone til CMYK vil ikke blive behandlet. Ikke to skærme er ens, og farver der ses på en skærm, både på computer og telefon/tablet, er kun vejledende og må ikke påregnes som det endelige tryk.

Farveprofiler:

Til print og tryk på på vores banner kvaliteter og coated papir (bestrøget papir) anbefaler vi "Fogra39 (ISO 12647-2:2004)".
Til print og tryk på uncoated papir (ubestrøget papir med mat overflade) anbefaler vi "Fogra29 (ISO 12647-2:2004)".
Er du i tvivl om hvordan du tilknytter de anbefalede farveprofiler i din tryk-klare PDF - så undlad at bruge nogen form for farveprofil.

Beskæring (bleed):

På enkelte produkter er beskæring nødvendig og på andre produkter er der ikke behov for beskæring. Se yderligere oplysninger ved hvert produkt. Eksempelvis skal bannere (outdoor og indoor) ikke leveres med beskæring.

Upload din tryk-klare PDF printfil og knyt den til din ordre:

Når du vil tilknytte din printfil til din ordre, er det vigtigt du gør det i den rigtige rækkefølge:
1. Er du konto-kunde skal du logge ind først. Er du privat-kunde behøver du ikke logge ind
2. Find din vare og vælg variant på produktet (varianter kan være antal, vægt, størrelse osv.)
3. Upload din tryk-klare PDF printfil. Når du har uploadet din printfil vil du kunne se den i feltet "Vælg en fil fra dit arkiv her" med en tynd blå ramme omkring
4. Har du uploadet flere PDF-filer, skal du klikke én gang på den printfil, du vil knytte til ordren i feltet "Vælg en fil fra dit arkiv her" - så den får en tynd blå ramme
5. Læg herefter din vare i kurven
6. Gå til kassen og gennemfør betalingen. 

Fil-tjek

Alle filer som vi modtager bliver tjekket i forhold til vores retningslinjer og vores skabeloner. Er filen OK sætter vi produktionen igang. Overholder filen ikke vores retningslinjer tager vi kontakt til dig, og aftaler nærmere om det videre forløb.

Kontakt os

Skriv til os på info@letusprint.com, hvis du har spørgsmål omkring levering af korrekt PDF printfil.

LetUsPrint.com tager ikke ansvar for kvaliteten af fremsendte filer eller for brug af forkerte farveprofiler. 

God fornøjelse med brugen af vores webshop.

De bedste hilsner
LetUsPrint.com A/S